5.a og b på Hadbjerg Skole arbejder med Anden Verdenskrig

mandag den 16. maj 2011

Lav en tegnefilm!

Du skal nu lave en kort undervisende tegnefilm om Anden Verdenskrig. Programmet er på engelsk, så du bliver nok nødt til at lave filmen på engelsk. Filmen skal være kort, og du skal blive færdig med den i denne time, så vi kan se den næste gang.

I må gerne arbejde i grupper om at lave filmen.

God fornøjelse!

www.goanimate.com

Den usynlige hær

Vi skal se filmen "Den usynlige hær", som blev lavet umiddelbart efter krigens afslutning i 1945.

Se på nedenstående link filmens program.

http://www.danskefilm.dk/index2.html

tirsdag den 1. marts 2011

Ekstra opgaver

Når I har skrevet alt det ned, I kan huske fra vores dag om Anden Verdenskrig, kan I bruge nedenstående links til at læse mere om Anden Verdenskrig. Når I har læst om et emne, skal I skrive om emnet i en kommentar til dette indlæg.

Læs om danske soldater, der meldte sig til Waffen SS og Frikorps Danmark.
http://www.milhist.dk/besattelsen/frikorps/frikorps2.htm

God fornøjelse!

tirsdag den 22. februar 2011

Hvad har du lært?

I skal i grupper 2 og 2 eller alene skrive, hvad I kan huske af alt det, min far fortalte. Altså hvad kan I huske? Hvad synes I, var spændende? Hvad undrer I jer over? Hvad vil I gerne vide mere om? Har I flere spørgsmål? Etc.
I må gerne kigge på hinandens besvarelser. Måske det vil hjælpe jer til at huske mere?

God fornøjelse.

mandag den 10. januar 2011

Dine egne fortællinger...

Måske er der nogen i din familie, som har oplevet Anden Verdenskrig, og som har fortalt dig eller dine forældre om deres oplevelser? Fortæl din families historier i en eller flere kommentarer til dette indlæg. Det er ikke en lektie endnu, men du kan starte med at skrive det ned allerede nu, så du ikke glemmer det. I må gerne stille spørgsmål til hinandens historier.

Adolf Hitler 2

Nu har du hørt og set lidt mere om Hitler. Skriv som en kommentar til dette indlæg, hvad du har lært, som du ikke vidste før. Er der noget, du er blevet overrasket over? Undrer dig over? Eller er der noget, du ikke forstår?

tirsdag den 4. januar 2011

Spørgsmål til Signes far

Her kan I stille spørgsmål til min far, Flemming, ved at skrive en kommentar til dette indlæg. I kan skrive ned alt det, I er i tvivl om, undrer jer over eller gerne vil vide mere om.